Uanset om du er selvstændig eller lønmodtager, så er det langt fra alle fradrag, der kommer med i din årsopgørelse af sig selv. Mange af dem skal du nemlig selv ind at indberette. Vi gennemgår her nogle af de fradrag, som flest danskere snyder sig selv for hvert år. Kan du bruge nogle af dem, kan der hurtigt være tjent nogle penge. Artiklen er fra maj 2018. Regler i forhold til fradrag kan have ændret sig siden.
Kost og logi
Hvis du rejser i forbindelse med dit arbejde og står selv for betaling af dine udgifter, kan du få fradrag for dem. Det kan være mad og hotel. Fradraget fungerer på den måde, at du får dækket et fast beløb per døgn. Overnatter du et sted, hvor din arbejdsgiver betaler, kan du få dækket et mindre beløb til småting. Det kan være, hvis du bliver syg og skal have noget medicin på apoteket. Der er et maks for, hvor meget du kan få dækket på et år. Det ligger på cirka 26.000. Husk altid at tjekke SKATS hjemmeside, da beløbet kan ændre sig fra år til år.
A-kasse og fagforening
Hvis du er medlem af en fagforening eller en a-kasse, kan det fratrækkes i SKAT, hvis du betaler kontingent. Der er også her nogle regler for, hvor meget du kan indberette om året. Ved fagforening er det for eksempel cirka 6.000 kr.
Håndværkerfradrag
Håndværkerfradraget eller servicefradraget som det også kaldes blev lavet for at sætte skub i arbejdsmarkedet igen. Det er ændret lidt siden det kom til, men det er stadig muligt at trække arbejdsløn fra til mange serviceydelser. For eksempel i forbindelse med grønt byggeri, rengøring eller vinduespudsning. Bemærk at håndværkerfradraget er delt op i serviceydelser og håndværkerydelser. Vi anbefaler, at du altid læser på SKATS hjemmeside i forbindelse med håndværkerfradraget, så du er sikker på at din serviceydelse eller håndværkerydelse nu også gælder. Der bliver løbende fjernet og tilføjet nogle ting. Det ville jo være ærgerligt at budgettere med noget for efterfølgende at finde ud af, at man ikke kan få fradrag for det alligevel.
Kørselsfradrag
Har du langt til og fra arbejde, skal du gøre brug af kørselsfradraget. Der kan være rigtig mange penge at hente på årlig basis, hvis du rejser 80-100 kilometer hver dag på arbejde. Kørselsfradraget er tiltænkt at dække nogle af de udgifter, der er ved at tage til og fra arbejde. Det kan være togbilletten eller benzin til bilen. Hvor mange kilometer, du kan få kørselsfradrag ændrer sig løbende.
Til den erhvervsdrivende
Husker du at bogføre alle dine udgifter og indtægter? Bogfører du for eksempel ikke alle de udgifter, som du er berettiget til at trække fra, kan du ende med at skulle betale mere i SKAT, når året er forbi. Det vil jo være synd at snyde sig selv for ting, som du er fuldt berettiget til at kunne trække fra, blot fordi du har glemt at bogføre det. Hvis du samler alle dine regninger og får dem bogført eksempelvis en fast dag på ugen, så behøver bogføring faktisk slet ikke at være så slemt. Find en dygtig bogholder på bog-holder.dk.
Leave a Reply